Udgivet i

Spar på energien – blive klogere. Nyhedsbrev 24

Spar på energien

De stigende priser på energi – både gas og elektricitet – er en voldsom udfordring for mange mikrobryggerier. Der er brug for at tænke kreativt for at spare på energien i ølproduktion. Derfor har vi samlet en håndfuld gode energispareråd til mikrobryggerier:

  1. Anskaf en varmtvandstank så I kan bruge det opvarmede kølevand fra pladevarmeveksleren til nye bryg (hvis I ikke har en i forvejen). En HLT (Hot Liquid Tank) har typisk dobbelt så stor volumen som batchstørrelsen på selve bryghuset.
    En elektrisk opvarmet HLT koster 38.000 kr. for en 500 liter. 56.500 kr. for en på 10HL, 76.900 kr. for en 20HL og 97.000 kr. for en HLT på 35HL. Prøv at regne på om ikke det kan betale sig.

  2. Skift gasfyrede dampgeneratorer ud til elektriske – gaspriserne eksploderer mere end el-priserne. Hvis man overhovedet kan skaffe gas. En elektrisk dampgenerator er i øvrigt også bedre for klimaet med markant mindre udledning af CO2. En lille dampgenerator med en kapacitet på 40 kg damp i timen (kg/h) koster 111.000 kr. 90 kg/h koster 136.000 kr. En dampgenerator til 160 kg/h koster 150.000 kr.
    Se vores sortiment af elektriske dampgeneratorer fra italienske Magnabosco her. Udfordringen kan være at skaffe ampere nok til en elektrisk dampgenerator. Hvis I ikke har strøm nok, skal jeres el-installation skal opgraderes. Elselskabet skal som tommelfingerregel have 1.000 kroner pr. ekstra ampere + installation.
    Se en oversigt over amperekravene her.

  3. Når I koger urt til øl-produktion frigives der en masse varm damp, der normalt siver ud i lokalet eller ud til gråspurvene via en aftrækskanal og ventilationssystemet. Til ingen verdens nytte.
    Med de dyre energipriser ligger det lige til højrebenet at installere en kondensor på bryggeriets kogekedel, der omsætter den varme damp til varmt vand. Alle nye bryggerier, vi leverer, er naturligvis udstyret med kondenser. Men det kan sagtens lade sig gøre at eftermontere en kondensor på jeres eksisterende bryggeri. Ring eller skriv, så kommer vi og kigger på mulighederne.

Vi gør Wannabees klogere

Vi er ofte i kontakt med hjemmebryggere eller andre iværksættere, der tænker på at starte et mikrobryggeri. Og vi rådgiver dem alle kvit og frit på alle områder: Produktionskrav, finansiering, krav til bygninger osv.

Vi har sat den viden i system og skrevet et omfattende FAQ , hvor alle kan kigge forbi og blive klogere på deres brygge-drøm. Læs med på bryggeriudstyr.com/faq.

100.000 liter cocktails på bare tre måneder

Det er ikke øl det hele.

Vi har også udviklet og leveret Danmarks (måske) største cocktailmixer på 1.000 liter. Den ses til højre i billedet og er selvfølgelig med motoriseret omrører (selv en veltrænet bartender kan ikke vende ståltanken).

De tre tanke til venstre tilfører kulsyre (CO2) til drinksene.

Det er Excellent Wine i Herning, der fik leveret anlægget i slutningen af april og siden har de blandet mere end 100.000 liter cocktail, der er leveret på fustage til barer på danske festivaler, byfester osv.

Masser af varer på lager

Lige nu har vi tre stk. 500 liters CCT’er, tre 10HL CCT’er, en enkelt 20HL CCT og en 25HL CCT på lager i Herning, der kan komme til at stå på jeres bryggeri i morgen. Klar til produktion.

 Vi har også destillerier på 100 og 200 liter.

Vi har også pumper, etiketmaskiner, slanger, fittings i rå mængder og meget andet godt. Ovre i hjørnet står der sørme også et CIP-anlæg og en 10HL glycoltank og flyder – kig selv rundt på hjemmesiden eller giv os et kald, hvis I står mangler en stor eller lille dims.