Nyhedsbrev december 2021
Godt nytår – travlt 2021
Undskyld, at I ikke har hørt fra os længe. Vi har haft urimeligt travlt i det her efterår med at installere nye bryggerier, sætte dem i drift og samtidig passe butikken med nye ordrer og daglige sendinger med fittings fra vores webshop. Travlheden fortæller, at vi har haft et rigtig godt år i 2021 – ikke et ord om Corona.
Vi er flyttet til vores nye lager og showroom i Herning. Vi er sammen med vores samarbejdspartner i Kina begyndt at udvikle særlige produktionsanlæg til blandt andet at mixe drinks, koge fond, fermentere fødevarer – og vi udvikler stadig på vores bryggerier.

Udfordrende installation hos Flying Couch
I eftersommeren leverede vi et 2.000 liters bryggeri med tre kar og 4.000 liter varmtvandsbeholder til Flying Couch i København, og vi må indrømme, at det har været den mest udfordrende opgave til dato.
Det betyder, at vi i flere måneder har rettet fejl og ændret på systemet for at få det til at fungere tilfredsstillende. Men hvorfor fortælle sådan en træls historie i et nyhedsbrev, hvor vi helst vil prale med vores arbejde?
Baggrunden er, at vores leverandør og samarbejdspartner, Zyb Craft, oprindelig havde bygget bryggeriet til en udstilling i USA sidste år. På grund af Corona endte bryggeriet i stedet hos os i Danm ark. Da Flying Couch købte udstillingsbryggeriet, skulle Zyb Craft producere den sidste rørføring, elektrisk kontrolskab og software til det bryggeri, der stod på den anden side af jorden på vores lager i Silkeborg. Det var svært – og det gik ikke rigtig godt.
Det gør vi, fordi vi gerne vil fortælle, hvordan vores samarbejdspartner, Zyb Craft, har støttet os hele vejen. De kinesiske ingeniører har været koblet direkte op via internettet til bryggeriets styring i København Nordvest – og har hurtigt rettet og justeret i softwaren. Og sendt nye reservedele med luftpost og stået bag fysiske ændringer i bryggeriets rørføring og konfiguration.
Det er den opbakning, der gør os trygge ved at levere stadig mere komplicerede bryggerier og andre produktionsanlæg til drikkevarer.

Kombinerede flaske- og dåsetappere
Mange af jer har allerede opdaget fordelen ved at tappe på dåser i stedet for flasker. Men det kan være en udfordring at tage det store spring den ene dag til anden at skifte glasset ud med aluminium. Vi er derfor glade for at kunne tilbyde flere muligheder for kombinerede dåse- og flasketappere fra europæiske leverandører.
Det kan blandt andet være denne hybrid fylder, der kan tappe op til 1.200 dåser eller flasker i timen – og nemt kan omstilles fra flasker til dåser eller omvendt.
I grundkonfigurationen koster den under en million kroner.
Lille smart etiketmaskine
Flere små mikrobryggerier er med god grund blevet begejstret for vores lille, halvautomatiske håndtapper X2. Vi er derfor glade for at kunne præsentere vores egen etiketmaskine, der passer i størrelse og pris til samme segment. Vi har selvfølgelig døbt etiketmaskinen Y2. For bare 12.000 kroner sætter Y2 jer i stand til at sætte selvklæbende etiketter præcist og nemt på 200-300 flasker i timen.
Tilsammen giver X2-tapperen og Y2-labelleren en hurtig og stabil fylde- og etiketfunktion for knap 100.000 kroner – perfekt til små enmands-betjente bryggerier.
Den dims du mangler
Når I ringer eller skriver til os med en speciel forespørgsel, sætter vi himmel og jord i bevægelse for at hjælpe med den lille dims, så I står og mangler – typisk via vores faste samarbejdspartner i Kina, Zyb Craft. Det betyder, at der løbende kommer nye fittings og reservedele i vores webshop på nettet og til lageret i Herning.
Det tager selvfølgelig tid at få tingene hjem – eller koster ekstra for luftfragt fra den anden side af jorden. Det er derfor, vi løbende det faste sortiment og får stadig flere ting på lager, så vi kan servicere jer bedre og hurtigere. Meningen er, at alle mikrobryggerier kan finde lige det, som I har brug for på bryggeriudstyr.com.
Vi er lagerførende i pumper, slanger, ventiler, CIP-anlæg, hop rocket og fermentere (CCT’ere) i 100, 500, 1.000 og 2.000 liter – og meget andet.
Med højt skum og en højlydt skål ønskes I alle et godt nytår med masser af godt øl. Vi skåler selvfølgelig I jeres øl.
Det er jo det, I kan: Brygge godt øl – vi kan bare levere udstyret.
Håber vi ses eller snakkes ved i 2022, Martin og Claus, Bryggeriudstyr ApS.