Tjek vores bryggeri ud i Nürnberg
Sammen med vores leverandør stiller vi et komplet bryggerianlæg op på Braubeviale-messen i Nürnberg den 12. til den 14. november. Vi er så ivrige efter at vise bryggeriet frem, at vi refunderer din indgangsbillet til Braubeviale, hvis du kigger forbi vores stand nummer 141 i hal 9 (9-141).
Det er et komplet 1.000 liters bryggeri-anlæg på tre kar med fuldautomatisk styring, alt sammen udført i fornem kvalitet i rustfrit stål. Og nej, det er ikke dyrt.
Så kig endelig forbi, hvis du alligevel er på Europas største messe for bryggeudstyr.
Læs mere om Braubeviale her: braubeviale.de/en
Læs mere om bryggeanlægget her: Bryggeriudstyr.dk/15010
Og se flere billeder af sagerne: kortlink.dk/22s8h
Skal bryggeriet være jeres, når messen lukker i Nürnberg, så skynd jer at give os et kald på telefon 71 74 74 40. Der er jo ingen grund til at sejle anlægget hele vejen tilbage til Kina, hvis det kan gøre nytte i jeres bryghus.
Dampgeneratorer i italiensk topkvalitet
Vi er så heldige, at vi har fået agentur i Skandinavien på nogle rigtige gode dampgeneratorer fra italienske Magnabosco. Den første dampgenerator på 200 kg/time er allerede på vej til en kunde i Danmark.
Vil du vide om vores dampgeneratorer: bryggeriudstyr.dk/product/50000
Eller kig forbi Hal 7 – Stand 828 på Braubeviale.
Vi har fået firmatelefon – 71 74 74 40
Det er blevet endnu lettere af få fat i Bryggeriudstyr ApS. Vi har nemlig fået fælles firmatelefon på tlf. 71 74 74 40. Der kan du altid træffe en af os – eller lægge en besked, hvis vi begge er optaget.
Vi har stadig hver vores nummer, hvis du ved, hvem du vil snakke med.
Martin har 20 451 3 26
Claus 20 20 35 15
Vores første tapper fik bank i Hamborg, desværre
Efter knap næsten to års forberedelse og med to besøg hos leverandøren i Shanghai fik vi endelig den første tappelinje hjem til Danmark.
Desværre viste det sig, at en truck var kørt ind i maskinen under losning i Hamborg. Rammen var slået skæv, et par låger var knust og en del af den indvendige mekanik havde også fået en del knubs.
Vi har alligevel linet maskinen op, repareret skaderne og sat den i stabil drift på Thurø Bryghus. De første flasker er kørt gennem maskinen – og den er ugentligt i drift.
Vi er naturligvis i gang med at skaffe en ny maskine hjem til Thurø Bryghus, og vi har benyttet anledningen til at foreslå en håndfuld nye forbedringer til den næste maskine. De er ved at blive ført ind i produktionstegningerne.
Desværre må vi skuffe de mange kunder, der venter spændt på at se vores første tappelinje i drift – så de også kan bestille en. Vi kommer nok på den anden side af nytår, før vi har et showroom med en tappemaskine i Danmark.
Skulle du være interesseret i en let brugt tapper, der har fået tæsk i havnen i Hamborg, så giv os et kald og vi finder en god pris. Den kører stabilt, men den kan kun tappe halvliters longneck-flasker. Trucken i Hamborg gjorde det umuligt at omstille maskinen til andre flasketyper.
Stor interesse for vores lager i Danmark
Mange har vist interesse for vores webshop med fittings og de gær- og lagertanke, som vi har på lager i Danmark. Vi er lagerførende i de mest brugte fittings til mikrobryggerier, og vi har 500, 1.000 og 2.000 liters fermentere stående klar til levering fra dag til dag.
Kig ind i butikken her: bryggeriudstyr.dk/catalog eller giv os et kald på 71 74 74 40.