Udgivet i

Nyhedsbrev #1 – styringspanel til køl og meget mere

Velkommen til det første nyhedsbrev fra Bryggeriudstyr ApS. Med jævne mellemrum vil vi holde jer orienteret om nyt inden for vores verden af produktionsudstyr til mikrobryggerier.

De første måneder har været hektiske. Der har været stor interesse, og vI har givet mange tilbud (mere end 30 det sidste kvartal af 2016). Og vi har fået en god håndfuld ordrer i hus. Meget mere, end vi kunne forvente.

Enkelt styringspanel følger med

Vi har gjort (gode) erfaringer med installation af et enkelt styringspanel til køling af gærtanke – et styringspanel, der følger med som standard til alle vores gærtanke. Undervejs har vi fået oversat en montage- og brugsvejledning, som en samarbejdspartner har testet for os.

Du kan hente vejledningen her.

Du kan læse mere om det enkle panel til kølestyring her.

Imponerende kvalitet til Mylius Erichsen

Allerede i juli, inden vi formelt etablerede virksomhed, leverede vi en kombineret fustagevasker og modtryksfylder til fustager til Mylius Erichsens bryghus i Hvide Sande. Vores første kunde var meget imponeret over kvaliteten og finishen af anlægget.

Læs kundereferencen her.

Ny leverandør af tappeudstyr og andre procesanlæg

Flere har spurgt interesseret til tappeudstyr, labeludstyr, pasteur og andre procesanlæg. Vi har i samarbejde med den samarbejdspartner i Kina, der fabrikerer vores bryggeriudstyr og gærtanke, undersøgt flere leverandører.

Han har givet en klar anbefaling af en producent i Shanghai-regionen, og vi er langt fremme i arbejdet med at etablere et samarbejde med den producent. Det betyder, at vi har undersøgt kvaliteten og faldgruberne ved hjælp af to svenske mikrobryggerier, der tidligere har købt tappeanlæg fra den producent.

I samarbejde med en dansk elektronikingeniør får vi ændret konfigurationen af leverandørens anlæg, så komponenterne er nemme at genskaffe og vedligeholde i Skandinavien. De mekaniske dele gennemgår vi også og sørger enten for på forhånd at udskifte særlige kinesiske komponenter – eller skaffe et reservedelslager med hjem til kunden.

Vi planlægger ikke selv at opbygge et lager af reservedele. Men vi har erfaret, at smådele kan nå fra Kina til Danmark med luftfragt på tre dage.

Akilleshælen er at sikre, at kommende kunder af procesanlæg får anlægget monteret korrekt og hurtigt – og får introduktion og undervisning i anlæggene. Leverandøren sender gerne kinesiske montører, men de taler typisk ikke engelsk, så ifølge erfaringerne fra de svenske mikrobryggerier har kommunikationsproblemerne har været nærmest uoverkommelige.

Vi har i stedet valgt at indlede et samarbejde med danske montører til både den mekaniske og den elektroniske del af maskinerne. Tanken er at opbygge knowhow hos disse danske samarbejdspartnere ved hjælp af tæt kontakt med leverandøren i Kina. De har gode folk, som vi kommunikerer dagligt med. Men disse sælgere er ikke teknikere. De har i stedet lovet at skaffe daglig kontakt via chat og videokonference med fabrikkens teknikere og dermed sikre, at vores danske montører får den hjælp, de har brug for.

Vi ser frem til at teste vores koncept i praksis, når vi forhåbentlig snart kan hente det første tappeanlæg hjem til en dansk kunde.

Specialbyggede tanke til Geddal Gårdbryggeri

Det første bryg er på plads i de nye tanke til Geddal Gårdbryggeri ved Vinderup. Tankene er specialbygget til den lave loftshøjde i gårdbryggeriet.

Læs mere her.

800 liters bryggeri til Grønland

Vores leverandør har netop afskibet et to-kars 800 liters bryggeri til et grønlandsk mikrobryggeri. Anlægget er skræddersyet til meget trange pladsforhold med blandt andet en aftagelig platform.

Læs mere her.

Alt er produceret efter ordre – og dermed skræddersyet til dine behov

Mange af de kunder, vi har været i kontakt med de første måneder, bliver forundret over, at prisen på nye anlæg kan konkurrere med prisen på brugte anlæg. Forklaringen er ganske enkelt, at produktionsprisen i Asien er betydeligt lavere end i Vesten – og den kinesiske kvalitet er overraskende god.

Det, der især kan volde vanskeligheder, når man køber udstyr i Kina, er forskellen i kultur og sprog – den skal man ikke undervurdere. Vi har gjort os en del erfaringer med at importere bryggeriudstyr fra Kina og kan hjælpe vores kunder til hurtigt og præcist at få produceret lige det udstyr, der er brug for. Og sikre at det når frem og kommer i funktion som forventet.

Vi har sat erfaringerne i system, så vi kan bygge bro mellem danske og skandinaviske krav og forventninger – og asiatisk kultur og måde at tænke på.

Vi kan også hjælpe dig med et tilbud på lige det, som du står og mangler til dit mikrobryggeri eller hjemmebryggeri.