Udgivet i

#12 – Rabat i ny webshop, agent for Skandinavien, leasing-samarbejdspartner og 300 liters bryghus på tilbud.

Sneak preview i vores nye webshop – åbningsudsalg

Mangler du lige en butterfly-ventil, et manometer eller bare en håndfuld ekstra pakninger eller triclamps, så bliver det meget lettere, når vi åbner vores egen webshop den 3. juni. Få et sneak preview på vores nye fittings-webshop ved at klikke her.

Du er velkommen til at fylde en kurv og maile bestillingen til os allerede nu. Men vær opmærksom på, at varerne først bliver afsendt i begyndelsen af juni. Hvis der er noget, som du ikke kan finde i webshoppen, så skriv endelig til os på info@bryggeriudstyr.dk. Så vil vi sørge for at få det på hylderne.

Ordrer over 1.000 kroner excl. moms er fragtfri. Faktura og betaling er altid i danske kroner – de øvrige valutaer er til reference.

Kuponkoden openingsale giver 10 procent frem til den 1. juni 2019.

I webshoppen kan du også købe et par ekstra gær- og lagertanke, en CIP-trolley, en tappelinje eller et helt bryggeri på 2.500 liter. Vi har også lagt vores varekatalog med hele bryggerier, tanke, dampgeneratorer og meget mere ud på hjemmesiden, så det nu er muligt at ose rundt og se, hvad vi tilbyder.

Vores anlæg er alle produceret ny fra fabrik og kan tilpasses netop dig og dit bryggeri. De større varer er bestillingsvarer – skriv efter pris.

Bryggeriudstyr til Norge og Sverige

Bryggeriudstyr ApS har fået agentur fra begge vores centrale leverandører på hele Skandinavien – det er vi rigtig glade for og stolte af.

Det betyder, at hjemmesiden og webshoppen er oversat til engelsk. Hen ad vejen får vi forhåbentlig tid (læs: penge) til også at oversætte den til svensk og norsk.

Mangler du penge til bryggeriudstyr?

Drømmer du om at købe et nyt bryggeri, udvide med en kolonne gær- og lagertanke eller anskaffe en tappelinje, så lad os hjælpe dig med kontakt til en leasingpartner.

Vi har netop indgået en uformel aftale om samarbejde med et af de større leasing-selskaber om finansiering af udstyr til mikrobryggerier. Det betyder, at vi kan skabe kontakt mellem seriøse bryggeriudstyrs-kunder og leasing-selskabet.

Ring til os, hvis du vil vide mere om finansieringsmulighederne.

Vi har lige et 300 liters bryggeri til overs…

Vores leverandør har produceret et fornuftigt lille bryggeri på to kar med en kapacitet på 300 liter, der ligger klar til at blive afskibet til den rigtige kunde. Bryggeriet er forberedt til opvarmning med damp og kommer fuldt leveret med damprør og pladevarmeveksler til bare 165.000 kroner – frit leveret.

Klik ind på vores hjemmeside og se på herlighederne.