Vi har ydet en smule rådgivning til Immiaq Bryghus i Ilulissat i Grønland, der endte med, at de bestilte et 800 liters 2-kars bryghus med to 800 liters gærtanke – speciallavet til meget snævre pladsforhold.
Blandt andet er trappen op til bryggetankene mobil og kan tages af og sættes på efter behov. På billederne ses udstyret inden afsendelse fra fabrikken i Kina.
Udover de snævre pladsforhold, så transporten også en udfordring; alt gods til Grønland går nemlig gennem Grønlandshavnen i Aalborg. Det betyder, at tankene bliver sendt fra Kina til Danmark, hvor de pakkes om, inden turen går fra Danmark til Grønland.
Bryggerianlægget forventes at ankomme til Danmark medio februar 2017, hvorefter det sendes til Grønland.