Udgivet i

#11 Fuldautomatisk bryggeri for en halv mill. kroner, CE-mærkning og tanke på lager

Fuldautomatisk bryggeri for en halv mill. kroner

Vores leverandør har planlagt at komme til Braubeviale-messen i Nürnberg til november med et komplet 1.000 liters bryggeri med tre kar (mæskekar, sikar og whirlpool/kedel). Præcis sådan et, som vi netop har leveret til Small Batch-bryggeriet i Rønne på Bornholm.

Vi har allerede forhåndsreserveret bryggeriet til vores skandinaviske kunder. Det betyder, at vi kan sende det direkte fra Nürnberg og levere det hos jer inden nytår. Bryggeriet bliver i blæret kvalitet og fuldautomatisk PLC-styring – og vi kan levere det til en særlig messepris på under en halv million kroner.

Kom til Nürnberg og se på herlighederne – eller tag på besøg hos kollegerne på Bornholm. Small Batch er både glade og stolte og viser gerne frem.

Dansk garanti og CE-mærkning til asiatiske priser

Vi har fået autorisation til at CE-mærke vores bryggerier. Det betyder, at vi begge, Martin og Claus, har bestået eksamen hos Dansk Standard og er nu autoriserede til at CE-mærke maskininstallationer efter Maskindirektivet.

Komponenterne i de bryggerier, gærtanke, tappeanlæg og andet, udstyr vi sælger, er naturligvis i forvejen CE-godkendt fra leverandørens side. Men det er ikke nok. Når et helt bryggeri med motorer, gear, pumper, kabler, PLC styringscomputer, rørføring og måske også trykluft til automatisk styring af ventilerne bliver samlet og forbundet i Danmark, så skal den samlede installation til sidst certificeres og godkendes efter Maskindirektivet. Det er derfor, vi har valgt at blive certificerede til selv at CE-mærke vores bryggerier.

Det betyder, at hvis du køber et bryggeri af os, så kommer der direkte til at stå vores garanti på en metalplade på anlægget. Samtidig får du udleveret en håndbog på dansk med beskrivelse af anlægget, risikoanalyse ved brug af anlægget, CE-certifikater og attester på, at materialerne er egnet til fødevarebrug.

Kort sagt får du dansk garanti til asiatiske priser.

Standardtanke til hurtig levering

Flere kunder har spurgt efter hurtig levering på almindelige cylinder-koniske gær- og lagertanke i vores standardmål og klassiske komplette konfiguration med isoleret kølekappe, mandehul, spunsapparat, roterende sprayball, magnetventil, sikkerhedsventil, prøvehane og kuglehaner. Sammen med vores leverandør har vi besluttet altid at have 1.000 liter og 2.000 liters tanke på lager hos leverandøren i Kina.

Det betyder, at vi kan levere på mindre end to måneder – det er den tid, som det tager at få et containerskib halvvejs rundt om jorden med tankene.

Vores tanke er i topkvalitet, CE-godkendte og med en overflod af udstyr. Hvis du skal have flere tanke, kan vi tilbyde rørføring uden merpris. Prisen er i forvejen konkurrencedygtig – ring og få et tilbud.